Home » Guides » Sådan får du mail på dit eget domæne

Sådan får du mail på dit eget domæne

At få sit eget domænenavn i sin e-mail giver en langt mere professionel e-mailadresse. Skal du søge job vil det også gøre, at du skiller dig ud blandt de mange hotmail-adresser, der stadig findes den dag i dag. Men hvordan får man overhoved sit eget domæne i sin e-mail? Det er ikke så svært, som mange tror. Lær det her.

Hvad skal mit domæne være?

Faktisk er det muligt at få en e-mail opkoblet til alle domæner. Det kræver blot, at du har et webhotel på dit domæne. Der kan ofte være en lille besparelse i at købe begge ting samtidig. Du skal tænke grundigt over, hvad dit domænenavn skal være. Fortryder du på et senere tidspunkt vil folk skulle have en ny e-mail at skrive til. Det er besværligt. Derfor bør du ramme rigtigt første gang.

Webhotellet

Nu skal du have dit webhotel. Dit webhotel agerer som din server, og det vil være her, hvor dine e-mails bliver opbevaret. Der findes i Danmark rigtig mange udbydere af webhoteller. Derfor kan det give fin mening lige at tjekke de forskellige udbydere ud. Sammenlign hvad du får og herefter priserne. Skal du blot bruge mail, kan du klare dig med de mindre webhoteller. Skal du have en stor hjemmeside, vil du nok skulle have et større webhotel senere hen. Du kan altid opgradere senere, såfremt det bliver nødvendigt. Når du har bestilt dit webhotel, kan du lave dine mailadresser. Du kan hos langt de fleste hostingfirmaer lave så mange mail aliasser, som du har lyst til. Er i for eksempel en familie, kan I alle få en mail på domænet.

Opsætning til mailprogram

Det er muligt at opsætte din mailadresse til et kendt mailprogram. Det kan være for eksempel være Outlook, Mozilla Thunderbird eller på din smartphone. Vil du ikke det, kan du altid logge ind på webmailen og se og skrive mails der. Afhængig af udbyderen er fremgangsmåden lidt forskellig. Tjek derfor altid deres guides eller skriv til supporten. Det kan godt være en anelse svært at opsætte. Kender du en it-kyndig person, kan du spørge vedkommende om hjælp. Man skal nemlig ind at finde nogle nøgler, og det er ikke altid lige nemt.

Husk at forny dit webhotel og domæne

Man køber et domæne for et år ad gangen, så skal det fornyes. Det samme gælder med et webhotel. Derfor er det enormt vigtigt, at du husker at forny webhotellet og dit domæne. Når tingene at udløbe, vil du miste adgangen til din mail, og du har også mulighed for at miste dine e-mails, hvis du ikke har taget backup af dem. Du kan altid sætte automatisk fornyelse på dit webhotel. Ved domænet skal du dog ind at forlænge og betale for endnu et år hos DK-hostmaster. Du modtager dog heldigvis masser af remindere, så du kan ikke undgå at se det.

Vi håber, at du fandt svar på dine spørgsmål i denne artikel. Rigtig god fornøjelse med din nye mail.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *